Færøsk sweater med raglanærmer

Færøsk sweater

Færøesk sweater med raglan-ærmer

Størrelse: (Small) medium/large.
Mønstret går over 12×12 masker, hvis du ønsker at øge eller mindske maskeantallet.
Materialer: (300) 400 g 3-trådet hvidt Sirri. (200) 300 g 3-trådet lysegråt Sirri. Rundpinde str. 6 mm og 8 mm.
Strikkefasthed: 10 cm=11 m.
Forkortelser: Ret=r, vrang=vr, masker=m, fortsæt=forts, omgang=omg, størrelse=str, strik 2 drejet ret sammen= 2 dr r sm, strik 2 ret sammen=2 r sm.
Mønster-diagram Tegning

Bul

Slå (124) 136 m op med hvidt på 6 mm rundpind, og strik rundt 12 omgange 1r1vr.
Skift til 8 mm rundpind og strik r.
På 1. omg tages jævnt ud til (132) 144 m.
På 2. omg strikkes efter mønsterdiagramment, og del arbejdet op med 2 markører, så du har en klar fonemmelse af, hvad der er forside og bagside således: Sæt en markør ved begyndelsen af omg, strik (66) 72 m og placer den 2. markør. For at få en diamant lige midt for: Str small, start ved den røde pil, str medium/large, start ved den grønne pil. Den røde og den grønne blok viser de 12×12 m, som du gentager.
Strik efter diagrammet til arbejdet måler (45) 48 cm.
Luk 6 m af under hvert ærme (3 m på hver side af markøren)
Lad arbejdet hvile.

Ærmer

Slå (28) 30 m op med hvidt på 6 mm rundpind og saml til en ring. Brug magic loop metoden. Du kan også bruge en ærmerundpind eller strømpepinde.
Strik 12 omg 1r1vr. Skift til 8 mm rundpind og tag på 1. omgang jævnt ud til (34) 38 m. Strik efter diagrammet og tag 1 m ud i begyndelsen og slutningen af hver 4. omg til du har i alt (54) 60 m.
Fortsæt uden flere udtagninger til ærmet måler (50) 52 cm.
Luk 6 m af under ærmet, og sørg for at du slutter på samme mønster-omg, som på kroppen.
Strik et ærme til på samme måde.

Strik sammen til raglan

Vær sikker på, at du er nået til samme omg i mønsterdiagrammet og strik ærmer og krop sammen således:
Med 8 mm rundpind strik først det end ærme (husk at fortsætte efter diagrammet) derefter forsiden af kroppen, så det andet ærme og tilsidst kroppens bagside. Nu har du alle maskerne på én rundpind og er klar til at forsætte i raglan.
Placer 4 markører, hvor de 4 dele er sammenføjet (ved begyndelsen og slutningen af hvert ærme) Lad den første markør være en anderledes farve, så du ved, hvor omg begynder ( Det er bag venstre ærme). Markørerne er placeret, hvor du skal lave raglan-indtagninger. Strik de 3 m før og efter markøren (6 m ialt) i hvidt hele vejen op til halsen.
Tag ind til raglan på hver anden omg således: Med hvidt på de 3 m inden og efter markøren (i alt 6 m) således:
Strik 2 dr r sm, 2 r, 2 r sm.
Fortsæt med raglan-indtagninger til du har strikket (18) 20 cm. Nu strikker du frem og tilbage, mens du stadig fortsætter efter diagrammet, således: *Strik til du når den 2. markør, vend og strik vr tilbage, til du når til den 3. markør. Vend og strik tilbage til den 2. markør igen. Strik en hel omgang* Gentag fra * til * yderligere 2 gange.

Halsen

Skift til hvidt og strik en omg, hvor du tager jævnt ind til (56) 60 m. Skift til 6 mm rundpind og strik 5 omg 1r1vr. Luk alle masker af, r over r, og vr over vr.
Hæft alle ender og sy hullerne under ærmerne pænt sammen.
Færøsk sweater

Færøsk sweater

Efter vinterbadning

Efter en svømmetur på Færøerne har du brug for dit uldne undertøj. Her er en gratis opskrift på en lækker, ulden undertrøje.

Størrelse small (medium) large og x-large.

Materialer: 150 gram 2-trådet garn fra Snældan.
5 mm rundpind og en hæklenål nr 5.

Forkortelser: Ret=r, vrang=vr, masker=m.

Bul

Slå 100 (120) 140 m op på rundpind og strik rundt i rib, 2r, 2vr, til arbejdet måler 55 (60) 65 cm.

Luk 4 m af. Strik 46 (56) 66 m i rib. Luk 4 m af. Strik 46 (56) 66 m i rib.
Nu har du forsiden, ryggen og de to ærmegab.

Forside

Strik 6 cm frem og tilbage i rib.
Strik 16 m i rib, luk af til halsen for 14 (24) 34 m. Strik 16 m i rib.
Strik hver skulder færdig for sig. På 3. pind lukkes 1 m til af mod halsen. Når ærmegabet måler 20 cm, placeres maskerne på en maskeholder. Strik den modsatte skulder på samme måde.

Ryg

Strik 18 cm frem og tilbage i rib. Strik hver skulder færdig for sig på samme måde som på forsiden. Læg skulderstropperne sammen ret mod ret og strik dem sammen ved at bruge en tredje pind (3-pinds-aflukning).

Hækl fastmasker rundt i halsen. Hæft enderne.

Nu er du klar til en kold svømmetur!

Velkommen til Strikket

Måske kender du hjemmesiden og webshoppen faroeknitting.com, hvor du kan købe færøsk garn fra Sirri og Snældan og følge bloggen med fotos om strik, garn, Færøerne og hvad jeg ellers finder på.

Der er også en samling af strikkeopskrifter, og det er planen her på Strikket at have nogle af de samme opskrifter på dansk, så flere kan få glæde af dem.